(Completorium) Lørdag nat – efterfølgelse

(Bøn)

Kingos aftensuk

Tiden skrider, dagen rinder,
Solen daler, mørket blinder
Lyset med en aftensky!
Sjæl og hjerte, møder begge,
Takker Gud, I kan nedlægge
Eder under Herrens ly!

Beder, lover, tegner sage
Herrens mange nådes dage,
Regner dennem i en sum!
Tænker, taler, sukker, råber,
Øjne græde bode-dråber,
Før de falde hen i slum!

Hjerte Gud, jeg mig nedkaster
Og begræder mine laster,
Som i dag bemestred’ mig!
Jesu, du dem undertræde,
Lær mig ved din Ånd at græde
Over dennem hjertelig!

Tak, min søde Gud og Fader,
Som fra sjæls og legems skader,
Haver fri’t mig ved din hånd!
Lad endnu din store nåde
Fri mig ud af nattens våde
Ved dit øje og din Ånd!

Viger bort, i syndedrømme;
Flyder ind, i glædesstrømme,
Fra Guds himle i mit sind!
Våg, min sjæl, og lad dig ikke
Drage ind i Satans strikke,
Når at søvnen gør dig blind!

Sæt din kirke i dit øje,
O min Gud, din nåde bøje
Hen på kongens (dronningens) høje hus!
Jesus med din arm afbryde
Deres arm, som ondt vil yde,
Satans værk og gerning knus!

Gak så hen, min krop, at slumme,
Dog mens søvn din sans vil dumme,
Skal min Jesus stå mig bi,
Lyse på dig fred og frelse,
Give rolig søvn og helse
Og dig fra ulykke fri!

Sov da, sov i Jesu arme,
Viger alle verdens larme,
Jeg er i min Jesu skød!
Han mig skal af mørket føre,
Han min sidste søvn vil gøre
Salig, rolig, sagt’ og sød!
(Thomas Kingo 17. årh)

(Stilhed)