Torsdag morgen – fællesskabet

Kristus den ydmyge og sagtmodige,
Kristus den almægtige,
Vær nær i alles hjerter jeg taler med,
I munden på alle der taler til mig,
I alle som kommer nær til mig,
Eller ser mig, eller hører mig
(Sct. Patrick 5. årh.)

(Stilhed)

(Bibeltekst)
Salme 84:
Herren giver nåde og ære.
I: Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre!

II: Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.

I: Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,

II: Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig. Sela

I: Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig,
de som har i sinde at drage på valfart.
Når de drager gennem Baka-dalen,
gør de den til et kildevæld,
efterårsregnen hyller den i velsignelse.

II: De går fra kraft til kraft
og får Gud at se på Zion.
Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn,
lyt, Jakobs Gud! Sela

I: Se til vort skjold, Gud,
se på din salvedes ansigt!
En dag i dine forgårde er bedre
end tusind, jeg selv har valgt.

II: At ligge ved tærskelen til min Guds hus
er bedre end at bo i ugudeliges telte.
For Herren er sol og skjold,
Herren giver nåde og ære.

I: Dem, der vandrer i oprigtighed,
nægter han intet godt.

II: Hærskarers Herre,
lykkeligt det menneske, der stoler på dig!
Herren giver nåde og ære.

(Bibeltekst)
Esajas 2,3 - 5:
’Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
til Jakobs Guds hus;
han skal vise os sine veje,
og vi vil gå på hans stier.
For belæringen udgår fra Zion
og Herrens ord fra Jerusalem.’
Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
fælde dom blandt talrige folk.
De skal smede deres sværd om til plovjern
og deres spyd til vingårdsknive.
Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
og de skal ikke mere oplæres til krig.
Jakobs hus, kom,
lad os vandre i Herrens lys.

(Bøn)
Vor Far!
Du, som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje som i himlen
således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

(Bøn)
Både når solen står højest,
eller månen og stjernerne
gennemtrænger mørket, -
skal mit hus altid være åbent.
Det skal aldrig være lukket for nogen,
For at jeg ikke må lukke mit hus for Kristus selv.

Både for rig og fornem,
Eller fattig og laset
Skal mit køkken være åbent.
Jeg vil aldrig nægte at dele min mad
For at Marias Søn ikke skal gå sulten herfra.
(Keltisk eremitpoesi fra tidlig middelalder)

Lad os prise Gud
I begyndelsen
Og i tidernes ende
Den der søger Gud
Vil han ikke vise væk
Eller vende ryggen
Amen.
(fra Carmina Gadelice samlet 19. årh)