Torsdag middag – fællesskabet

(Bøn)
Herre, til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord!
Vi har troet og erkendt, at du er Guds Hellige.
Du har det evige livs ord!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.

(Stilhed)

(Bibeltekst)
Salme 145,1 - 9:

Jeg vil lovprise dit navn
Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
jeg vil prise dit navn for evigt og altid.

Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.

Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
og fortæller om din vælde.

Om din højheds herlige pragt taler de,
jeg vil synge om dine undere.

Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
jeg vil berette om din storhed.

De udbreder ryet om din store godhed
og jubler over din retfærdighed.

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.

Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
Jeg vil lovprise dit navn

(Bibeltekst)
Efeserbrevet 3,14 - 19:

Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert
fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at
han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det
indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres
hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så
at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor
bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende
Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele
Guds fylde nås.

(Bøn)
Gør mig til redskab for din fred!
Lad kærligheden herske over had!
Hvor uret råder, lad mig bringe fred!
Hvor tvivlen er, sand tro på dig!

Gør mig til redskab for din fred!
Hvor livet synes trist, giv håb på ny!

Hvor mørket truer, lad mig bringe lys!

Hvor sorgen tynger, glædens bud!

O Herre, lad mig aldrig tænke først
på trøsten for mig selv, mens andre lider,
men forstå at bringe trøst i andres nød,
at elske med den kærlighed, du giver!

Gør mig til redskab for din fred!
Forlad du mig min skyld, som jeg forlader!
Ved at gi’ til andre modta’r vi igen,
ved at dø bli’r vi da født til evigt liv.
(Franz af Asissi 12. årh)